TILBUD TIL VOKSNE BEBOERE

Mange af os har brug for positive fællesskaber for at opleve trivsel i hverdagen. I Beboerprojekt Puls ønsker vi derfor at være med til at styrke fællesskabet og naboskabet ved at skabe sociale aktiviteter og danne netværk på tværs af beboere. Nedenfor kan du læse mere om tilbud, der er målrettet de voksne beboere. 

 

 

DE SOCIALE VICEVÆRTER

De Sociale Viceværter tilbyder rådgivning til alle afdelingens beboere og kan hjælpe med kontakt til kommune, læge eller andre myndigheder. De giver også økonomisk vejledning eller anden form for vejledning, som du har brug for. Hvis du blot har brug for samtale og dele en kop kaffe, så er det også De Sociale Viceværter, du skal have fat i.  

 

 

MENTORHJÆLP

Det er muligt at få en mentor, der kan hjælpe med at støtte dig i hverdagen. Det kan f.eks. være at du har behov for hjælp til uddannelse og jobsøgning. 

MADKLUBBEN I ANSGARKIRKEN

Har du lyst til at lave mad og spise sammen i et hyggeligt fællesskab i Nordvest? 

Så kom og vær med i madklubben i Ansgarkirken, hvor frivillige og beboere fra Nordvest mødes og laver mad sammen. Det koster kun 15. kr. at spise med. 

Madklubben er hver torsdag fra 16-20 på hjørnet af Rørsangervej og Bogfinkevej, 2400 København NV.

Du skal bare møde op, så tager vi godt imod dig - eller kontakt De Sociale Viceværter, Sanne og Ruben fra Beboerprojekt Puls på telefon: 51 46 51 49 eller 24 78 81 50, hvis du vil høre mere. 

Madklubben er et samarbejde mellem WeShelter og Beboerprojekt Puls 

GRATIS CYKELKURSUS

Har du aldrig lært at cykle, eller føler du dig utryg i trafikken? Har du brug for at kunne cykle på arbejde?

Så kom til cykeltræning hos Røde Kors Hovedstaden. Kom som du er, der er både cykler og hjelme til kurset. 

 

  • Hvornår: 18. august - 3. november
  • Tid: Søndage kl. 11-13
  • Sted: Smedetoften 14, 2400 København NV
  • Kontakt: Tlf. 40217381

 

 

Dine sociale viceværter

 

 

Kontakt

 

Sanne Bruun, Social vicevært 

Mail: bv8p@kk.dk

Telefon: 51 46 51 49

 

Ruben Riisager, Social vicevært 

Mail: rri(at)aab.dk

Telefon: 24 78 81 50 

 

 

 

 

 

 

 

Smedetoften 14 1. sal
2400 København NV
Telefon: 24 91 66 16

      

TYPO3 CMS